Personligt har jeg den opfattelse, i de kredse jeg bevæger mig i, at endegrej med indeholdende bly er “no-go”. Det er som om vi ved igennem opvækst eller erfaring at det er ulovligt, og det skader miljøet. Men alligevel melder Miljøstyrelsen om en stigende konfiskering af bly-indeholdigt fiskegrej, som folk bestiller via nettet.
Fra starten af året og frem til juni er der blevet åbnet 234 sager om ulovligt endegrej, og fiskeudstyr. Samtidig er enkelte sager tilbagevendende! Det vil sige at nogen har fået bøde, men så har alligevel bestilt ulovligt grej igen. Hvad er det et udtryk for?
Nyheden fra Miljøstyrelsen peger på at der er stigende antal lystfiskere i forbindelse med Covid-19, grundet folks lyst til at komme ud i naturen. Kan det simpelthen være at nye lystfiskere ikke har sat sig ordenligt ind i reglerne? Eller er der et hul i oplysningen fra det offentlige?
Én ting er sikkert; i dag er det nemt at bestille varer over nettet uden for EU, og der findes andre regler for kemi uden for de grænser. Ikke alle kender til de regler, men synes alligevel at tilbagevendende tilfælde ikke har nogen undskyldning.
Hvad er jeres mening om at købe grej over nettet uden for EU?
